finn_slumstrup_tryk_001.jpg

CDJ’s Historie

Center for Dansk Jazzhistorie blev etableret i december 2006 under Aalborg Universitet.

Ideen var en videreførelse af Arnvid Meyers og Erik Wiedemanns pionerarbejde med Det Danske Jazzcenter i Rønnede og Arkiv for Dansk Jazzhistorie, som Finn Slumstrup redegjorde for i festtalen ved den officielleIle åbning 16. maj 2008.

Center for Dansk Jazzhistorie har siden 1. januar 2016 været en selvstændig fond med egen bestyrelse.

I foråret 2006 gik en gruppe lektorer og musikstuderende ved Aalborg Universitet sammen om at starte Center for Dansk Jazzhistorie, der som navnet antyder var et nyt forskningscenter for dansk jazz. Baggrunden var, at Institut for Musik og Musikterapi et par år forinden havde indkøbt to store jazzsamlinger til biblioteket, Erik Wiedemanns personlige plade- og CD-samling samt Peter Tages store samling af plader, CD'er, radio-programmer, manuskripter, bøger og tidsskrifter. Forskergruppen bestod af lektorerne Tore Mortensen (musik), Knud Knudsen (historie) og senere Peter Kirkegaard (dansk). En gruppe kandidatstuderende på musikuddannelsen deltog aktivt og entusiastisk i opstarten, bl.a. Ole Izard Høyer, Thomas A. Jacobsen, Kenneth Ravn, Anders H.U. Nielsen og Kristian Kloster. 1. december 2006 lød startskuddet for CDJ, og man gik i gang med det store arbejde med at profilere CDJ som forskningscenter. 

 Fra den officielle åbning af CDJ d. 16. maj 2008. På billederne ses dekan Ole Prehn, der holdt den officielle åbningstale, forfatter Finn Slumstrup, der tog sig af festtalen, Vigga Bro og Erik Moseholm samt rektor Finn Kjærsdam med banjoen, alle faste støtter for Jazzcentret i de første mange år.

En bestyrelse blev nedsat bestående af professor Finn Egeland Hansen, forfatter Finn Slumstrup, bibliotekar Frank Büchmann-Møller samt lektorerne Knud Knudsen og Tore Mortensen.

Planlægningsmøde i initiativgruppen, fra venstre: Thomas, Anders, Kenneth og Tore.

Planlægningsmøde i initiativgruppen, fra venstre: Thomas, Anders, Kenneth og Tore.

 
“Jazzdrengene”, fra venstre, Thomas, Kristian, Kenneth, Ole og Anders.

“Jazzdrengene”, fra venstre, Thomas, Kristian, Kenneth, Ole og Anders.

I de følgende år voksede det lille jazzcenters samling med stormskridt. Wiedemann/Tage samlingen bestod af ca. 20.000 fonogrammer og en større litteratur- og tidsskriftsamling. Med støtte fra Universitetet og private fonde blev CDJ et par år senere medejer - sammen med Det Kongelige Bibliotek- af den imponerende Storyville-samling efter pladeselskabets grundlægger, Karl Emil Knudsen. 

 
Karl Emil Knudsen-samlingens ankomst til Kroghstræde 6 med to store flyttebiler i foråret 2008.

Karl Emil Knudsen-samlingens ankomst til Kroghstræde 6 med to store flyttebiler i foråret 2008.

Efter et par års anstrengelser lykkedes det endelig at sikre Jan Persson fantastiske jazzfotoarkiv til Jazzcentret. Indkøbet blev muligt med støtte fra Aalborg Universitet, Det Obelske Familiefond og Augustinus fonden, og de mere end 12.000 fotos fik i 2013 deres egen hjemmeside, som i skrivende stund er blevet besøgt af henved 200.000 mennesker fra hele verden. De efterfølgende år blev jazzsamlingen forøget med en lang række private donationer fra private, bl.a. Ole Matthiessen, Ib Skovgaard, Erling Kroner, Flemming Sjølund Jensen, Erik Moseholm, Peter Wang, Peter Sten Jacobsen, John Tchicai, Louis Hjulmand, Per Møller Hansen, William Dessau, Verner Kjersgaard, Knud Lauridsen, Ib K. Olsen oma. 

Allerede i 2007 havde CDJ etableret et 20-mands netværk for dansk jazzhistorie med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd. i 2009 tog CDJ initiativ til at genoptage de nordiske jazzforskerkonferencer, som var blevet startet af bl.a. Erik Wiedemann tilbage i 1980'erne. Den 8. Nordiske Jazzforskerkonference på AAU blev yderst vellykket mere end 40 deltagere, og CDJ var de efterfølgende år aktiv i arkivsamarbejdet med de øvrige nordiske jazzarkiver. 

 
Thomas Jacobsen i gang med forberedelserne til den store nordiske jazzkonference.

Thomas Jacobsen i gang med forberedelserne til den store nordiske jazzkonference.

I 2013 blev den første Ph.D. med tilknytning til CDJ udklækket, Ole Izard Høyer med en afhandling om dansk jazz i 1950'erne ("Living a jazz life: Constructions of identity and genre in face-to-face interviews with Danish jazz musicians of the 1950's"). CDJ fik sin egen publikationsserie ("All That Jazz"), som de efterfølgende år udgav 3 bøger om Aalborgs Jazzhistorie og Danmarks Radios jazzformidling gennem tiderne. Forskere med tilknytning til CDJ har endvidere bidraget til historiske værker om dansk jazzhistorie, herunder Politikens "Jazz i Danmark 1950-2010" samt "The History of European Jazz".

Fysisk kom jazzsamling til at føre en omtumlet tilværelse. Lokalerne i musikbygningen Kroghstræde 6 blev snart for trange til at rumme den hastigt voksende samling. I august 2013 fik CDJ så sin optimale placering i Musikkens Hus på havnefronten, hvor gæsterne kunne komme direkte ind fra gaden og fordybe sig i jazzen. 

Jazzcentrets nye hjem i Musikkens Hus på havnefronten. 

Fra Åbningsreceptionen i Jazzcentrets nuværende lokaler på Kjellerups Torv, 12. marts 2016.

Fra Åbningsreceptionen i Jazzcentrets nuværende lokaler på Kjellerups Torv, 12. marts 2016.

Men allerede efter et par år måtte man flytte endnu en gang i forbindelse med en større omrokering på Det Humanistiske Fakultet. Ved den lejlighed mistede CDJ sin primære tilknytning til universitetet og blev en selvejende institution med egen økonomi samt egen bestyrelse, rådgivningspanel og venneforening. I 2016 flyttede det nye Jazzcenter til egne lokaler på havnefronten i Aalborg og blev finansieret af fondsmidler, sponsorater og bidrag fra private.

Som selvejende fond ændredes CDJ's status, og man gik i disse år fra at være forskningscenter til at blive en åben kulturinstitition. Mange private fik deres gang i Aalborgs ny Jazzcenter, hvor de hjalp med til at ordne, registrere og digitaliserede nye indkommende arkiver. Jazzcentret blev i disse år også samlingssted for mange offentlige aktiviteter, i form af koncerter, foredrag, filmforevisninger, workshops, teaterkoncerter osv. Udover Jazzcentrets egne koncerter, der voksede stærkt i disse år, anvendte også andre af byens musikinstitutioner Jazzcentrets lille intimscene til deres arrangementer, Den Rytmiske i Nordkraft ("Artist Corner") og Det Jyske Musikkonservatorium med Jens Christian Kwellas "GuitarRama" og Kenneth Dahl Knudsens "Kenny's Corner", hvor musikstuderende indgik i workshops med professionelle musikere. Også lokale foreninger som Jazz9tus, Meutiviti, Open Jazz Jam, Fokus, JazzKino, Den Blå Festival, Danish Vaishyas, Aalborg Blues Forum og Aalborg Internationale Guitar Festival indgik i samarbejdet med Jazzcentret om koncerterne. 

Fra Jazzcentret i Musikkens Hus 2013. Gæsterne er Peter Kirkegaard og hans ven, den svenske forfatter og jazzentusiast Arne Dahl, der her frankeres af Else Egeberg og Tore Mortensen.

Fra Jazzcentret i Musikkens Hus 2013. Gæsterne er Peter Kirkegaard og hans ven, den svenske forfatter og jazzentusiast Arne Dahl, der her frankeres af Else Egeberg og Tore Mortensen.

Ved siden af disse offentlige arrangementer er CDJ's fokus i dag tostrenget. Dels fungerer det nye CDJ som danskernes nationale jazzarkiv; CDJ er nemlig den eneste institution, som er aktiv i indsamlingen, registreringen og bevaringen af kildemateriale for dansk jazz. Dels fungerer CDJ som viden- og informationscenter for jazzhistorien, som bl.a. servicerer musik- og kulturforskere, journalister og studerende fra gymnasier og universiteter med materialer og viden omkring dansk jazz og dens kulturhistorie. Bl.a. har CDJ været konsulent for DR's podcastserie om dansk jazz ("Farlige toner") samt bidraget med det historiske kildemateriale til serien.

Mange folk har været aktivt involverede i arbejdet på CDJ gennem årene. Centerleder/kurator gennem alle årene har været lektor emeritus Tore Mortensen, og som bibliotekar/arkiver har Else Egeberg ("Jazz-Else") været den fagligt ansvarlige for en af Europas største og mest velassorterede jazzsamlinger.