Så er der koncert med AAU Big Band. Vi spiller musik fra mange afkroge af bigbandverdenen. Det er både klassiske numre fra Ellington og Basies repertoire, over bossanova og latin til mere moderne arrangementer af popmusik.
AAU Big Band er et ambitiøst amatørorkester, der siden 1980’erne har samlet jazzinteresserede musikere på tværs af alder og profession. Vi mødes ugentligt og optræder regelmæssigt i Aalborg og omegn. Vores koncerter samler folk i alle aldre og styrker det lokale fællesskab gennem musikalske oplevelser.
Koncerten ledes af den kendte trompetist, Klaus Anton Lundgaard (alias Fritz Algemeine fra 'Vejgaard Tårnblæserlaug'), der har været orkestrets faste dirigent siden 2020.
Medvirkende: AAU Big Band under ledelse af Klaus Anton Lundgaard
Entré: kr. 100.-, medlemmer kr. 50.-