FOLKEUNIVERSITETET, CINEVISTA & JAZZCENTRET PRÆSENTERER:
Køln 75: Udgivet 2025 – 50 år efter udgivelsen af Keith Jarrett’s Køln koncert.
Instrueret af Ido Fluk, der også har lavet manuskriptet.
Medvirkende bl.a. Mala Emde, Susanne Wolff, John Magaro m. fl.
Filmen omhandler den unge, energiske og meget vedholdende teenagepige Vera Brandes og hendes mange genvordigheder med at arrangere en solokoncert med 70’ernes fremadstormende jazzpianist Keith Jarrett i Kølns operahus.
70’ernes moderne jazzscene var præget af to nye retninger. Den elektriske, pågående fusion af jazz, rock og funk - ofte spillet med højt lydniveau - blev med succes præsenteret af musikere som Miles Davis, Chick Corea og gruppen Weather Report. Som modpol udgav det tyske pladeselskab ECM en mere afdæmpet, impressionistisk jazz med nye stjerner som Keith Jarrett, Jan Garbarek og Pat Metheny, senere omtalt som ECM jazz.
ECM’s første stjerne var netop Jarrett. Han repræsenterede en ny tilgang til musikken med lange improviserede solokoncerter, som senere blev udgivet på adskillige albummer. Af dem fremstår koncerten i Køln som den absolut mest succesfulde. Det er til dags dato stadig et af jazzhistoriens bedst solgte albums. En af grundene til salgssuccessen var formentlig musikkens cross over potentiale. Jarretts smukt artikulerede klaverspil tiltalte både dele af det klassiske musikpublikum og unge rockfans, der dyrkede prog rocken. Musikkens improviserede melodier kunne bære præg af fransk impressionistisk musik, fx Debussy, nordeuropæisk folketone, repeterende ostinatprægede passager m. m. Og generelt tog Jarrett sig god tid til at arbejde med de enkelte ideer, der dukkede op.
Filmen introduceres af docent Torben Amstrup, musikhistoriker ved Det Jyske Musikkonservatorium. Efter filmen er der kaffe og kage (som en del af prisen) og mulighed for at reflektere over filmen i godt selskab i Center for Dansk Jazzhistories atmosfærefyldte lokaler.
Torben Amstrup Christensen, docent, Det Jyske Musikkonservatorium
Orla Vestergaard Nielsen, filmtekniker
Billetpris: kr. 145.-, medlemmer 30 % rabat.
Benyt billetlink nedenfor, klik "Køb med aftalekode, øverst t.v.
Indtast kode 83-911. Der kan tilmeldes 2 personer pr. medlemsskab.
Husk at medbringe gyldigt medlemskort.