MUSIKKONSERVATORIUM & JAZZCENTRET PRÆSENTERER:
I samarbejde med Center for Dansk Jazzforskning lancerer Swingtime Big Band et nyt koncertkoncept, hvor sjældne og glemte big band-arrangementer fra Jazzcentrets arkiv bliver gravet frem fra gemmerne og vakt til live. Foreløbigt planlægger Swingtime 2 koncerter årligt med dette koncept, og den første er helliget arrangementer af Niels Jørgen Steen, som i et par menneskealdre har produceret gedigne, swingende arrangementer til Radioens Big Band og hans egne ensembler, Monday Night Big Band og The A-Team. Niels Jørgens arrangementsstil ligger tæt op af den klassiske bigband stil, som vi kender fra Cound Basie’s Orchestra og Duke Ellington.
Koncerterne markerer samtidigt en fejring af Frank Wommelsdorffs 40 års jubilæum som leder af Swingtime Big Band. Frank var desuden i 1990’erne mangeårig kunstnerisk leder for Nordjyllands Amts Big Band og Birdland Big Band.
Swing: Den levende historie – kom og vær med!
Entré: kr. 150.-/ medlemmer, kr. 75.-