JAZZCENTRET PRÆSENTERER:
Human Being Human udgiver deres tredje album “Being” i januar 2026 på April Records og har dermed indledt et nyt musikalsk eventyr – denne gang med den internationalt anerkendte saxofonist Chris Cheek.
Chris Cheek er kendt som en af de mest innovative og alsidige saxofonister på den moderne jazzscene. Med adskillige alkbums i eget navn ogh samarbejder med bl.a. Bill Frisell, Charlie Haden og Brad Mehldau har han markeret sig som en toneangivende musiker, der forstår at afbalancere det lyriske og det eksperimenterendde med jazztraditionen.
Human Being Human har allerede tidligere gjort sig bemærket på den danske og internationale jazzscene med deres moderne tilgang til jazzgenren, hvor de har modtaget flotte anmeldelser på både fem og seks stjerner. Med det nye album præsenterer Human Being Human et repertoire af nyskrevet musik, fuld af energi, intimitet og spilleglæde. Ønsket om at skabe forbindelse er den menneskelige følelse, der danner kernen i “Being”. “Being” indfanger varmen, empatien og spontaniteten mellem fire musikere, der virkelig lytter til hinanden. I sit dybt melodiske og følelsesmæssigt åbne univers hylder albummet ikke kun det musikalske fællesskab, men selve det at være menneske.
Line-up:
Chris Cheek - tenorsax
Esben Tjalve - klaver
Torben Bjørnskov - kontrabas
Frederik Bülow – trommer
Entré: kr. 150.-, medlemmer kr. 75.-