BEN WEBSTER FOUNDATION & JAZZCENTRET PRÆSENTERER:
I dette musikalske møde skabes et unikt udtryk i samklang af tre dynamiske og kreativt skabende kunstnere. Christina Dahl Trio rummer tre musikere med stor personlighed, der sammen skaber et originalt univers af kompositionsmusik og improvisation. Trioen er ikke bange for at eksperimentere med det musikalske udtryk og søge ud i afkrogene. Trioen blev i 2023 nomineret til den ærefulde tyske pris Deutscher Jazzpreis i kategorien ”Instrumental Album of the Year”.
Musikken rummer et bredt spektrum af lydfacetter og udtrykker sig fra det enkle lyriske til det mere komplekse i flere lag af musikalske linjer og puls. Trioen trives i dettes spænd og eventyrlige historier fortælles og udleves i et musikalsk toneunivers, der formidles intuitivt og spænder fra dyb indre ro til kaos og vildskab -klare smukke øjeblikke til ulmende intense finurlige farver af tåget tonesprog.
Musikken er komponeret af Christina og skabes af indre billeder. Musikken formidles af trioen i et fælles organisk musikalsk billede, der afspejler det menneskelige og livets evige dynamik og foranderlighed.
Trioen har i dec. 2020 indspillet deres første udgivelse sammen i The Village Recording. Hele albummet er udgivet d. 3/12 i 2021 af Zack´s Music. "Udover albummet, har Christina udgivet en bog med fotos og digte (skrevet af hende – Christina – selv), i samarbejde med fotografen Maria Sattrup og grafisk designer Mark Gry Christensen, som understøtter musikken på smukkeste vis. Bogen giver musikken en ny dimension og er en integreret del af albumudgivelsen. Udgivelsen af albummet og bogen er støttet af Statens Kunstfond, DJBFA, Dansk Kapelmesterforening og KODA Kultur." Christina Dahl har modtaget "Årets Inspirator"- Tivolis JazzPris af Beckett-Fonden og JazzDanmark i sep. 2024.
Link: https://christinadahl.dk/nyheder/
Video-link: http:// https://www.youtube.com/watch?v=k-F-QJGMNBw
Line-up:
Christina Dahl – saxofon/ komposition
Simon Toldam – piano
Peter Bruun – trommer
Entré: kr. 150.-, medlemmer kr. 75.-