Dunkelfolket fylder snart 35 år, og i anledning til det har de sammen med Marius Ungureanu og Monique Popescu arbejdet på at sammensætte og præsentere hele historien om ”Muldvarpens mystiske eventyr”. Forestillingen består af 2 dele: ”Adagio” og ”Mycelium”
“Adagio” handler overordnet set om at blive født som muldvarp, når ens søskende er kyllinger. Han bliver straks lukket ude som den grimme ælling. Her starter den absurde, triste, nogle gange sjove, men altid uforudsigelige rejse, med en god del overraskelser og misforståelser, der i sidste ende fører til en glædelig opdagelse. I forestillingen optræder der også en særlig munk, som “vidnet”, der ser og hører alt, og med sin sang appellerer han til forståelse og eftertænksomhed. Har du nogensinde tænkt på, at når du er ude i det grønne, så går du på naturens eget World Wide Web? Vi taler om et af naturens største mirakler: myceliet, som muldvarpen var i stand til at opdage og dele med hans søskende.
I forestillingens anden del, opleves hvor hurtige vi er til at fordrive os selv fra ethvert nyfundet paradis. Hvad sker der, når vi efter en dybe og overvældende følelse af lyksalighed og forbundethed bliver kæphøje og skødesløse? Så snart vi sætter vores eget ego og stolthed over andre, dannes der en rift i netværket, og skiller os yderligere fra hinanden. Vi mister jordforbindelsen og fornemmelsen for vores eget indre. Vi forsøger at udfordre skæbnen og vores medmennesker, forsøger at få dem til at danse på vores egne præmisser. De, der forbliver tro mod deres sag, bliver let udsatte for fortvivlelse og forvirring. Men hvor føles det skrøbeligt og værdifuldt, når det lykkes os igen at lytte til hinanden og pleje alt det, der forbinder os, frem for alt det, der adskiller os.
Kom, vær med og bliv forbundet.
Musik bl.a. af: Bach, Silvestrov, Bartok, Gurlitt, Ligeti, Ungureanu, Mussorgsky, B. Andersen og rumænske og danske folkemusik.
Line-up:
Marius
Monique
Karin
Dunkelfolket
Entré: kr. 50.-