GuitarRama slutter forårssæsonen med manér og inviterer efter flere opfordringer til en sprudlende koncertoplevelse med den alsidige musiker Jacob Venndt – en sand ener på den danske musikscene.
Jacob Venndt er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse som bassist og er sponsoreret af det japanske mundharpefirma Suzuki. Han har skrevet musik til og medvirket i utallige teater-, kabaret- og revyproduktioner – og har spillet i både ind- og udland med en række jazzorkestre, herunder sit eget Jacob Venndt's Fabulous Swing Trioog The Dixieland Gipsy Band.
Internationale roser har fulgt i kølvandet:
“Defying categorization, his music is at once poetic, wild and humoristic. The jury is convinced that Jacob Venndt will become one of the leading musicians of this country.”
Venndt optræder denne aften sammen med GuitarRamas egen Jens Christian Kwella, som han har spillet med siden 1990’erne. Sammen dykker de ned i jazzens skatkammer og hylder de gode melodier med et repertoire, der spænder fra swingklassikere og gamle danske evergreens til perler som Django Reinhardts Minor Swing og John Coltranes Giant Steps. Musikken er både virtuost udført og fyldt med humor, energi og varme.
Glæd dig til en aften i jazzens tegn – med nærvær, musikalitet og masser af spilleglæde!
Line-up:
Jacob Venndt - tenorguitar, mundharpe, bas mm
Jens Christian Kwella - guitar
Entré: kr. 150.- / medlemmer kr. 75.-