Uffe Steen har i sin lange karriere, spillet med et stort antal anerkendte jazz og blues-navne. Han er kendt for sin unikke teknik og indfølte, medrivende spil, og han har med udgivelserne: Play og Dust In My Coffee, Twangz og senest Retroscope opnået inter-national anerkendelse.
Uffe Steen opnåede et højdepunkt i kunstnerisk anerkendelse, da han i 2015 modtog den prestigefyldte Ben Webster Pris, der kun gives til de allerbedste jazzmusikere i Danmark. I begrundelsen hed det:
“Guitaristen Uffe Steen spiller jazz og blues på sin helt egen måde. Derfor er han genken-delig på et sekund med sine fraser på skarpsleben Fender-guitar, der har en grumset og sprød kant. Hans spil er båret af stor lyrisk fornemmelse, men han kan også eksplodere i vildskab. Hvis han vil. Det fine er, at det gør han sjældent. I stedet formår han at antyde og holde igen, hvilket giver hans spil en intens spænding, et ulmende potentiale. Han pirrer og leger med os. Derfor er han så fremragende”.
Til koncerten vil Uffe Steen spille sange fra den amerikanske sangskat sammen Kwella og nogle af de mange talentfulde studerende fra konservatoriet.
Line-up:
Uffe Steen - guitar
Kwella – guitar
Krzysztof Maciejko – bas
Markus Kendellen – trommer
Lauritz Frost Nielsen - vokal
plus + flere andre TBA
Entré: kr. 100.-, medlemmer kr. 50.-, medlemmer af FOKUS, gratis adgang