Med denne nye besætning på tværs af kulturelle baggrunde venter der publikum en ny og spændende oplevelse. Med 63 strenge tilsammen og rod i 4 forskellige lande og musikkulturer vil de 5 musikere sammen udforske nye veje gennem musikkens jungle. Multiple Strings Attached et kunstnerisk udviklingsprojekt der er udviklet under ledelse af adjunkt i rytmisk guitar og sammenspil på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM), Rasmus Birk.
Til koncerten på Center For Dansk Jazzhistorie er der premiere på 6 kompositioner, der er skabt i en interaktiv udviklingsproces, hvor alle deltagerne har bidraget med materiale og genre- og instrumentspecifik ekspertise. Arrangementerne er udarbejdet af lektor i rytmisk guitar og sammenspil Jens Christian Kwella, og Rasmus Birk.
Line-up:
Maher Mahmoud (Syrien) - oud
Orhan Özgür Turan (Tyrkiet) - baglama
Vera Armbruster (Tyskland) - harp
Jens Christian Kwella (DK) - guitar
Rasmus Birk (DK) - guitar
Entré:
Standard: 95,- DKK
Medlemmer/members: 50,- DKK
Vil du have rabat på adgang til vores koncerter? Bliv medlem af vores forening Dansk Jazzhistories Venner.