Back to All Events

Jazzens Historier: Tobias Stavngaard Sextet


  • Center for Dansk Jazzhistorie Kjellerupsgade 2 Aalborg Danmark (map)

Tobias Stavngaard er en ung basunist og komponist bosat i København, der studerer sin bachelor på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Sin unge alder til trods har Tobias spillet med flere professionelle orkestre som ”The Orchestra” og ”Aarhus Jazz Orchestra”. Det er imidlertid med denne sekstet, at han for alvor gør sin debut som solist og komponist på den danske jazzscene.

"Tobias Stavngaard Sextet er et projekt, som har været undervejs i halvandet år. Det iværksættes i sommeren 2021, hvor vi allerede har et par planlagte koncerter. Det er mit første 'musikalske statement' som solist på den danske jazzscene, hvorfor jeg har lagt, og fortsat lægger, usandsynligt mange timer i at komponere musikken og forberede projektet. I projektet medvirker trompetist Jakob Sørensen (bl.a. kåret som "Årets Nye Jazz Navn" af DPA i 2017 og frontfigur i bandet "Bagland") og saxofonist Aske Drasbæk (har vundet hele 5 Danish Music Awards og er bl.a. medvirkende i "The KutiMangoes"). Rytmegruppen holder unge talenter fra konservatoriet i Odense: Carl-Emil Dons Christensen (klaver), William Mannerland (bas), Nikolaj Bangsgaard (trommer).”

Bandets repertoire består af original, nykomponeret jazzmusik samt et par enkelte arrangementer fra min hånd af 'standards'. Det er stilren jazzmusik, der bygger på en grundlæggende opfattelse af, at arrangements-mæssige udfoldelser af klangfarver og teksturer kan vægtes højt, uden at jazzen mister sin autencitet og improvisatoriske natur: Raffineret og gennemarbejdet, men alligevel sprudlende levende, musik!”
-Tobias Stavngaard

Døren åbner kl. 19:00. Koncerten starter 19:30.

Entré
Standard: 95,- DKK
Medlemmer: 50,- DKK

Vil du få rabat på adganng til vores koncerter? Blive medlem af vores forening Dansk Jazzhistories Venner.

Previous
Previous
August 15

Jazzens Historier: Rasmus Sørensen Trio

Next
Next
August 20

Advokatens New Orleans Jazz Band