OM DEN NYE JAZZSCENE I AALBORG
I en stort anlagt reportage i seneste nummer af Jazz Special (#174) tager den københavn-ske journalist Birger Thøgersen temperaturen på den nye aalborgensiske jazzscene. Artik-len tager udgangspunkt i et par af byens markante jazzpersonligheder, bassisten Kenneth Dahl Knudsen, som i 2019 modtog den store Nordjyske Kulturpris, og tenorsaxofonisten Uffe Markussen, som i 2012 flyttede tilbage til landsdelen efter en lang og glorværdig kar-riere i det københavnske jazzliv.
Begge fortæller den samme historie, om en rig mangfoldighed af nye, unge talenter og et markant stigende professionelt niveau med basis i Det Jyske Musikkonservatoriums dan-ske og mange udenlandske studerende og det professionelle Nordkraft Big Band. Også Jazzcentrets rolle som omdrejningspunkt for de nye initiativer og foreninger bliver omtalt, herunder Meutiviti med Erik Michaelsen, Open Jazz Jam med Anders Boye Knudsen og Jazz9tus med Kenneth Dahl Knudsen.
Birger Thøgersens fine artikel tegner et billede af en provinsby, hvis jazzliv er i rivende udvikling, med mange nye musikere og aktører på banen, nye spillesteder, nye publikum-mer og med masser af ambitioner om at sætte Aalborg på verdenskortet som jazzby, alle forudsætningerne er tilsyneladende til stede.
Det kræver bare politisk og økonomisk opbakning til projektet....og viljen til samarbejde.