ERIK RABEN (1939 - 2024)
DANSKE DISKOGRAFERS GRAND OLD MAN
Erik Raben var en af vores fineste diskografer herhjemme og en gammel ven af Jazz-centret. Hans monumentale Jazz Records 1942-80 begyndte at komme i 1988 og nåede at udkomme i 8 bind, inden projektet måtte stoppe af økonomiske grunde. Værket var en videreførelse af Grunnet Jepsens grundige diskografi i 9 bind, og Storyvilles Karl Emil Knudsen var initiativtager og udgiver af begge værker.
Senest kastede Erik sig over diskografien "Dansk Jazz 1945-2000" i forbindelse med udgivelsen af Politikens "Jazz i Danmark 1950-2010", og efterfølgende tog han - på Jazzcentrets opfordring - initiativ til den tiltrængte revision af Erik Wiedemanns diskografi over den tidlige danske jazz (1900-1944).
Begge diskografier er i dag tilgængelige som downloads på Jazzcentrets hjemmeside - Find dem her