JAZZCENTRET UNDER DEN BLÅ FESTIVAL 2026

Også i år bliver Jazzcentret en del af den traditionsrige Blå Festival i august måned. Vores aftenkoncerter byder på et genhør med musikere fra toppen af den lokale og den københavnske jazzscene. Vi lægger ud med den spritnye SLJ Orgel Trio med etablerede lokale musikere onsdag aften, torsdag får vi besøg af en stjerneparade af kvindelige københavnske musikere, der kalder sig Sisters of Jazz, fredag bliver det til et grnhør med den blændende pianist Makiko Hirabayoshi, som vi tidligere har præsenteret med hendes egen trio (med bl.a. Marilyn Mazur og feat. Jakob Buchanan) og ved Murakami-koncerten, der featurede Jan Harbeck. 

I forlængelse af sidste års Blå Festival arrangerer vi igen i år gratis dag koncerter rundt omkring i byen med flere af disse musikere, der vil optræde i skiftende konstellationer med lokale musikstuderende. Det er de studerende selv, der har kurateret Jazzcentrets koncerter, koordineret af Jan Sedlak. 

Torsdag runder vi koncertdagen af med Jamsession på Jazzcentret med hhv. Mads Jensen og Morten Larsen som jam mastere. Alle er velkomme, med eller uden instrumenter.

Next
Next

FORNYET SAMARBEJDE MELLEMJAZZCENTRET OG MUSIKKENS HUS