JAZZCENTRETS INTERVIEWARKIV
De unikke musikerinterviews på Center for Dansk Jazzhistorie nu tilgængelige
Center for Dansk Jazzhistories interviewarkiv betår af øjenvidneberetninger og oral jazzhistorie, som nu er tilgængelig for alle. Vores jazzarkiv rummer en skatkiste af interviews, der er blevet indsamlet gennem årtier i forbindelse med forskningsprojekter, både vores egne og tredjemands projekter, bl.a. Erik Wiedemann i forbindelse med hans disputats om Jazz i Danmark.
Jazz er mere end blot toner; den er også en fortælling om mennesker, miljøer og nationalkultur. Vores interviews giver dig et unikt indblik i dens verden og historie. Gennem oral history og life history fortæller vores samling om musikernes liv og deres samspil med organisatorer og publikum.
Og der er mere! Mange af vores interviews er forsynet med cue sheets, der gør det muligt hurtigt at skabe sig et overblik over de lange interviews. Disse kan tilgås direkte på interviwarkivets hjemmeside.
Selve de båndede interviews er alle digitaliserede og kan rekvireres ved henvendelse til os på: staff@jazzcentret.dk
Udforsk vores samling i dag:
Erik Wiedemanns interviews om den danske jazz fra 1920 til 1950 - en guldgrube af fortællinger om dansk jazzkultur i dens tidlige årtier.
CDJ's interviews med københavnske musikere og mange andre – med særligt fokus på årtierne efter Anden Verdenskrig.
CDJ's egne interviews om Aalborgs lokaljazz – giver et særligt indblik i den lokale aalborgensiske jazzkultur fra 1920’erne og frem til i dag.
Link til interviewarkivet: https://jazzcentret.dk/andre-materialetyper/interviewarkiv