Fra trommeslageren Leif Johansson har vi modtaget en større samling af personlige materialer, som er samlet ind gennem et langt liv på den danske jazzscene. Leif har været aktiv i mange vidt forskellige sammenhænge gennem årene, hvor han har spillet med bl.an. Ricardos Jazzmen, Sten Vig/Valdemar Rasmussen, Theis-Nygaard, Jørgen Svarre, Jan Kaspersen, Erling Kroner og som leder af større ensembler i eget navn.
En fornem serie af scrapbøger dækker hele Leifs virke som musiker, fra de tidlige dage i 1950'ernes Kap Horn til de seneste årtier, hvor Leif stod for de ugentlige jazzkoncerter på Pakhuset i Nykøbing Sjælland. Samlingen omfatter også partiturer til flere af Leifs arrangementer for større besætninger ("Beowulf" og "Vølvens Spådom") samt 115 CD'er med koncertfotos af Rune Schou fra Pakhuset i perioden 2004-07.
Flere ting fra Leifs gemmer vil følge efter indenfor den nærmerste tid.
LEIF JOHANSSON SAMLING TIL AALBORG
Previous
Previous
VALDEMAR RASMUSSEN SAMLING TIL AALBORG
Next
Next