JAZZCENTRET PRÆSENTERER:
Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.
Nordisk noir med stænk af mellemøstlig folk - en helt unik lyd!
Featherdrop skaber værker med en filmisk karakter (i et tilbageblik til modal jazzen) med fængende melodier og foranderlige soundscapes. Gruppen bevæger sig på én gang indenfor og udenfor rammerne af nutidig jazz, og fremkalder stemninger, som bliver hængende efter den sidste tone. De formår at kombinere kompositorisk dybde med virtuos improvisation.
Featherdrop blev dannet i 2023 af gruppens komponister Thomas Munk-Petersen og Stig Halskov i samarbejde med de to internationalt anerkendte og prisvindende solister, Eyal Lovett på klaver og Thomas Fryland på trompet. Gruppen fik airplay på P8 Jazz med singlen Vinternat fra debut Ep’en Epilog (2024), og i foråret 2025 med singlen Dreaming, fra deres anmelderroste album Nocturnes (2025), mixet af Grammy-vindende Rich Breen.
Line-up:
Thomas Fryland - Trompet
Eyal Lovett - Klaver
Thomas Munk-Petersen - Bas
Stig Halskov - Trommer
Entré: kr. 100.-, medlemmer kr. 50.-