Back to All Events

RÖST KVINTET

  • Center for Dansk Jazzhistorie 2 Kjellerups Torv Aalborg, 9000 Denmark (map)

DEN RYTMISKE I NORKRAFT & JAZZCENTRET PRÆSENTERER:

Røst Kvintet synger folkesange på tværs af tid og kulturer. Med nærværende historiefortælling skaber Røst Kvintet mystiske og medrivende stemninger for lytterne. Musikken byder på ældgamle folkeviser, moderne salmer og sange om de helt store følelser. Kvintetten holder især af at fortolke den nordiske musiktradition, som afspejler universelle oplevelser om jalousi, hævngerrighed, hjertesorg og forelskelse, der stadig er aktuelle den dag i dag.

Røst Kvintets musik er tidligere beskrevet som "middelalder-barbershop" af en koncertdeltager. De dramatiske fortællinger fra de gamle folkeviser bliver sunget i tætte harmonier og i arrangementer, der drager paralleller til både den klassiske musik og jazzens verden.  Musikken bringes til live i originale acapella fortolkninger af fem dygtige sangere, som også vil dele lidt ud om musikken og dens baggrund undervejs.
Kom og lad dig rive med af Røst Kvintets ærlige og dybtfølte folkemusik, og oplev en aften fyldt med gode historier og menneskeligt nærvær.

Røst Kvintet startede som en kvartet i 2023 og er pr. 2025 blevet en kvintet. I løbet af Røsts historie har de sunget på bl.a. Huset i Hasserisgade, i Lemvig Kirke og i mange andre nordjyske kirker. Sangerne er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium samt Musik- og Musikterapi på Aalborg Universitet.

Line-up:

  • Esther Hiemstra Christoffersen

  • Dapne Sander

  • Sofie Frandsen Eller

  • Majken Sand Nielsen

  • Rikke Sandberg Larsen

 Entré: kr. 100.- / medlemmer kr. 60.-

Previous
Previous
November 27

SOLBORG - BANKE - HEEBØL featuring SØNDERGAARD